T op

De historiske boliger

M enu
I ndhold

Esther i 1928

Kom med indenfor!
Kom og besøg Esther, som bor i et hus ved Gudenåen i 1928.

 


 

 

Esther på 10 år bor sammen med far, mor og lillesøster Marie på 6 år. De bor i en villa med en stor have, der ligger i nærheden af landsbyen Bjerringbro. Hjemme hos Esther har de en ung pige i huset. Hun hedder Anna, og hun hjælper mor med at gøre rent, vaske tøj og lave mad. Esthers far er bestyrer på et nybygget elværk, og Esthers mor går hjemme og passer huset, haven og børnene sammen med den unge pige. De bor i et ret nyt hus, hvor der er plantet mange frugttræer, frugtbuske og blomster. Der er en stor kælder under huset, som de bruger til brænde, og der er et lille vaskehus ved siden af det store hus.

I huset er der elektricitet. Esther og hendes forældre flyttede ind i huset i 1920, da Esther var tre år, og hun kan huske, hvor spændende det var, at de nu havde fået elektrisk lys. Hun ville gerne tænde og slukke for det hele tiden, men hun kunne ikke nå kontakten. Fordi far arbejder ved elværket, har de en masse nye, elektriske apparater, som Esthers kammerater ikke har derhjemme.

 

 Esther går i skole i den private realskole, som ligger fem kilometer fra, hvor familien bor. Hun må cykle til skole sammen med naboens børn. Når det er sommer, leger de sammen ude i haven, og de bader i søen, der ligger tæt ved huset.






Quiz om Esther