Kom med indenfor og
besøg Helle, der bor i et parcelhus i Hobro i 1967
Helle
er 11 år og går i 5. Klasse. Helle bor i Hobro sammen
med sine forældre og storebror Claus på 14 år. De bor i
et parcelhus i et helt nyt boligkvarter. Helles far
arbejder som driftsleder på byens gasværk. Helles mor
har været hjemmegående husmor, mens børnene var små. Nu
da børnene er blevet store, er hun begyndt at arbejde i
en isenkramforretning, hvor hun arbejder på halv tid.
Huset, de bor i, har Helles far selv været med til at
bygge. De er lige flyttet ind i huset. Tidligere boede
de i en 3 værelses lejlighed inde i byen. Men de synes,
lejligheden var blevet for lille og gammeldags. Det nye
hus er i en etage, og der er masser af plads. Helle og
Claus er så heldige, at de nu har fået deres egne
værelser. Ud over Helle og Claus' værelser er der et
soveværelse til forældrene, en stor vinkelstue samt
køkken, bryggers, badeværelse, gæstetoilet og entre.
På Helles skole går
der mange børn, og de er 26 børn i hver klasse. Helles
bedste fag er dansk læsning og skrivning. Hun kan også
godt lide at have håndgerning. De går også i skole om
lørdagen, men heldigvis kun til middag. Når far og mor kommer hjem fra arbejde, hygger de sig alle med en
god lørdagsfrokost.
Når Helle har fri fra skole, leger hun tit med sin bedste veninde og klassekammerat Marianne.