| Niels på
10 år bor på øen Mors i Limfjorden. Han bor sammen med
sine forældre, bedsteforældre og tre små søskende på en
stor gård. På gården bor der også tre karle og en pige.
De hjælper med arbejdet i marken, i stalden og i huset.
På gården har de høns, ænder, gæs, får, grise, køer og
12 heste. Ude i stalden bor der mange katte, der skal
fange mus og rotter, og Niels har et bur med kaniner.
På gården har de elektrisk lys i
staldene og i huset, og ude i stalden har de en elmotor,
der kan hjælpe med arbejdet. I køkkenet er der ikke
indlagt vand, og der er ikke noget elkomfur. I stedet
har de det gamle brændekomfur, hvor de fyrer op med træ.
Selv om det er lidt gammeldags, kan Niels godt lide
brændekomfuret, for der er altid dejligt varmt i
køkkenet, når der er tændt op i det.
|
 |
| Der er
altid meget arbejde på en stor gård, og Niels skal også
hjælpe til, når han kommer hjem fra skole. Niels går i
landsbyens skole. Der er kun to klasser: store klasse og
lille klasse. I skolen er der kun et klasseværelse, så
de store klasse går i skole om formiddagen og lille
klasse om eftermiddagen. Niels elsker at lege ude på
engene og i bakkerne. Nogle gange tager farfar ham med
ud på fjorden i sin jolle for at fiske.
Quiz om Niels
|
 |